Residency på Færøerne
Opdatering 3. februar: Bemærk! Vores recidensy er nu fuldt booket. Tak for alle ansøgninger.
Er du kulturarbejder på jagt efter inspiration, nye indtryk og arbejdsro? Vil du lære Færøerne at kende, vores kultur og natur?
Så har vi et residency, du kan søge. I perioden 1. februar-20. april 2025 inviterer vi dig til at tilbringe 1-3 uger på Færøerne, hvor du kan fordybe dig i dit arbejde omgivet af nordatlantisk natur og pulserende kultur.
Vi tilbyder
En hyggelig lejlighed i Tórshavn centrum
Mulighed for at opleve og få indblik i færøsk kulturliv
Du dækker selv
Rejse til og fra Færøerne
Mad og personlige udgifter under opholdet
Opholdet er åbent for kulturarbejdere, kunstnere og kulturskribenter inden for alle genrer og fagområder, som er bosat i et af de nordiske lande. Vi opfordrer både etablerede og yngre udøvere til at ansøge.
Praktisk information
Periode: 1–3 uger mellem 1. februar og 20. april 2025
Ansøgningsfrist: løbende
Ansøgning
Send en kort ansøgning, som inkluderer:
En motivationstekst og/eller beskrivelse af dit projekt
CV eller en kort præsentation af dig selv og din praksis
Ønsket tidsrum for opholdet
Ansøgningen skal sendes til nlh@nlh.fo med titlen: Ophold på Færøerne
Vi glæder os til at høre fra dig!