05. januar 2018

Open call

VAND

Nordisk Salon

Nordens Hus på Færøerne inviterer alle nordiske og baltiske billedkunstnere til at indsende værker til udstillingen VAND – Nordisk salon, som finder sted  mellem 16.juni og 17. august 2018.

Frist for tilmeldelse er den 26. marts 2018 og frist for indsendelse af værker er 28. maj 2018.

De indsendte værker bedømmes af en jury, der vil udpege de værker der kommer med på udstillingen.

Alle medier og udtryksformer indenfor visuel kunst accepteres, men værkerne skal på en eller anden måde forholde sig til temaet vand.

Vand er både det der forener os og adskiller os i Norden og vand har indbudt til et væld af både symbolske og formelle muligheder i kunsthistorien. Fra det illustrative til det abstrakte. Fra det maritime maleri til det konceptuelle samtidsværk.

Udstillingen vil give et bud på kunstens forhold til denne vigtige, på en gang livgivende og altødelæggende kemiske forbindelse i dag. Det politiske, det poetiske. Det fysiske, det flydende. Det mytologiske, det praktiske, det æstetiske.  Alle indgange til emnet er velkomne.

Nordens Hus på Færøerne ønsker at bringe nordiske kunstnere sammen, at skabe nye netværk mellem dem og nye forbindelser mellem deres værker.

Nordens Hus financierer fragt af værkerne, samt rejser og ophold for nogle udvalgte kunstnere.

Tilmeldelse sker ved at skrive til adressen opencall@nlh.fo

Tilmeldinger skal indeholde:

  • Kunstners navn, fødeår, nationalitet og bopæl.
  • Værktitel, mål og relevante praktiske oplysninger.
  • Max 200 ord om værket og hvordan det forholoder sig til temaet vand. Teksten kan være på alle skandinaviske sprog eller engelsk.

For mere information skriv til Inger Smærup Sørensen, projektleder på mail: inger@nlh.fo

Til toppen