Marjun Syderbø Kjelnæs nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2021
Marjun Syderbø Kjelnæs er nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2021.
Nordisk Råd:
"Bogen skriver sig ind vor tids økokritiske tendenser i litteraturen og er højaktuel. Bogen er dog mere end en kimaroman. Den er også, måske endnu mere, historien om det, som optager mennesker – både voksne og unge – i dag. Det er en bog om, hvordan ungdommen navigerer i en verden med udfordringer, og den tematiserer emner som klimaforandringer, skærmbrug, alkoholmisbrug og sorg, samt store og komplekse emner, som har med identitet, seksualitet, videnskab og tro at gøre."
Om bogen
"Sum rótskot" blev udgivet i 2020 på forlaget Bókadeild Føroya Lærarafelags og handler om fire venner, som finder sammen i kampen om at frelse verden fra de truende klimaforandringer.
Om forfatteren
Marjun Syderbø Kjelnæs (f. 1974) er færøsk prosaist, digter og dramatiker. Hun har siden sin debut i 2000 skrevet både til voksne, børn og unge. Hennes ungdomsroman Skriva í sandin, 2010 (Skriv i sandet, Viatone 2013, oversat af Hugin Eide) fik Nordisk Børnebogspris i 2011, The White Raven i 2011 og var nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris i 2013. Marjun Syderbø Kjelnæs har fået flere priser og legater, og hendes værker er oversat til de forskellige nordiske sprog samt engelsk, fransk og tysk.