Historien

Da den færøske politiker Erlendur Patursson stod på Lagtingets talerstol i 60'erne og ytrede ønske om et nordisk kulturhus på færøsk jord, var flere færinger skeptiske. Var der brug for og plads til et nordisk hus på Færøerne? Men Erlendur fik sit ønske opfyldt. Færøernes Landsstyre og Nordisk Råd blev enige om, at der skulle bygges et nordisk hus på Færøerne, og i 1977 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence. 158 arkitekter fra Skandinavien deltog, og vinderne blev den norske arkitekt Ola Steen og den islandske arkitekt Kollbrún Ragnarsdóttir. Ved indvielsen 8. maj 1983 fik Nordens Hus en varm velkomst, og siden har huset været velbesøgt af både færinger og tilrejsende.

Direktører i Nordens Hus
Gennem årene har direktørposten været besat af forskellige nordiske nationaliteter.

Steen A. Cold, Danmark, 1983-1985
Hjørtur Pálsson, Island, 1985
Karin Flodstrøm, Sverige, 1985-1989
Jan Kløvstad, Norge, 1989-1994
Peter Turtschaninoff, Finland, 1994-1999
Helga Hjørvar, Island, 1999-2005
Niels Halm, Danmark, 2005-2013
Sif Gunnarsdóttir, Island, 2013-2018
Gunn Hernes, Norge, 2018 – 

Til toppen