Nordens Hus viser hele tiden mangfoldigheden i nordisk kunst gennem musik, litteratur, scenekunst, film og billedkunst. Huset rummer hvert år mere end 400 arrangementer, som belyser de tusindvis af perspektiver nordisk kunst byder på. Men undersøgelsen af den nordiske kunst begynder allerede udenfor huset, hvor flere kunstværker har fast plads. Erik Nyholms vældige keramiske søjle, Bernhard Lipsøes humoristiske får, Tróndur Paturssons kraftfulde stenskulptur, Ívar Vargarðssons abstrakte betonformationer, Hans Pauli Olsens dynamiske grindedrab og Guðrið Poulsens organiske, perfekte cirkel er alle med til at fortælle historien om kunst i norden, og ikke mindst med til at udfordre den og forny den.      

Til toppen