04. juni 2019

Nordic Culture Camp 2019!

Region Nordjylland inviterer 14 unge kunstnere fra de nordiske lande til en uges gratis camp på Kulturmødet - Danmarks største festival for kunst, kultur og kulturdebat. Send os din ansøgning senest den 10. juni 2019 og hjælp os med at sende invitationen videre til andre interesserede.


Hvem?

Unge kunstnere (18 - 25 år) fra Danmark, Norge, Sverige, Island, Finland, Færøerne og Grønland.

Hvornår?
18.-25. august 2019

Hvor?
Nykøbing Mors, Danmark.

Hvad?
Kulturmødet er Danmarks største begivenhed, når det kommer til at sætte kunst og kultur på den nationale dagsorden. Kulturmødet 2019 finder sted i Nykøbing Mors den 22. til 24. august, hvor omkring 25.000 vil deltage i hundredvis af debatter, kulturelle events, oplevelser og aktiviteter.

Nordic Culture Camp er en del af Kulturmødets ungdomscamp, ”KunstLab”, hvor 200 unge kunstnere og andre med interesse for kunst og kultur mødes om workshops, kunst og kulturdebat.


Mere information:

 

Ansøgningsfristen er mandag d. 10. juni 2019

Til toppen