Børnefestival 2025
Køb, køb, køb! Vi køber og køber og vil hele tiden have mere, men hvor meget har vi egentlig brug for? Måske lidt mindre, hvis vi bruger vores fantasi. I Rimmarland puster vi til fantasien. Gennem leg, læring og kreative aktiviteter sætter vi fokus på, hvor meget vi køber, og hvad vi egentlig har brug for. Sammen opdager vi, hvordan vores forbrug påvirker verden – og hvad vi kan gøre for at vælge bedre og bruge mindre.
Velkommen til årets brag af en børnefestival.
Festivalpas
Festivalen varer to dage. Når du køber et festivalarmbånd til enten 29. marts eller 30. marts, får du adgang til alle aktiviteter i løbet af dagen.
Alder
Festivalen er målrettet børn i alderen 3-12 år i selskab med voksne, men hele familien er velkommen! Vi har også et hyggeligt babyrum, hvor forældre kan trække sig tilbage med de mindste.
Vigtigt at vide
Der er begrænset pladser til nogle arrangementer, men de fleste aktiviteter gentages flere gange i løbet af dagen. Hvis der ikke er plads til en workshop, kan du nemt deltage i en anden aktivitet og komme tilbage, når workshoppen gentages.