17. januar 2021

Letterstedtska Föreningen

Letterstedtska Föreningen har til formål at fremme fællesskabet mellem de nordiske lande inden for videnskab og kunst. Du kan søge om støtte både fra den danske afdeling, Det Letterstedtske Selskab, og fra hovedsædet i Sverige.

Det Letterstedtske Selskab
Hos den danske afdeling kan du søge støtte til studie- og konferencerejser til et eller flere nordiske lande (som hovedregel op til 5.000 DKR).

Send ansøgningen inkl. budget til:

Steen A. Cold
Skodsborgparken 14, 2. th.
DK 2942 Skodsborg
Danmark

Deadline: 15. februar 2021
Da corona påvirker mulighederne for at rejse og mødes, vil foreningen i år være åben for at modtage ansøgninger, når rejser og møder kan genoptages. Også selvom fristen er overskredet.

Letterstedtska Föreningen
Foreningens hovedafdeling i Sverige støtter (som hovedregel med op til 25.000 DKR) følgende formål:

  • Afholdelse af nordiske konferencer
  • Videnskabelige arbejder med sammenlignende studier af nordiske forhold
  • Trykning af videnskabelige arbejder (faglitteratur, herunder memoire- og biografilitteratur) med nordisk relevant indhold
  • Forskeres gæstebesøg fra et andet nordisk land, ansøgt af værtsinstitutionen
  • Nordisk litteraturindkøb til nordisk indrettede institutioner

Send ansøgning til:

Letterstedtska Föreningens Huvudstyrelse
Box 1074
SE – 101 39 Stockholm
Sverige

Deadline: 15. februar og 15. september 2021

Upp aftur