21. september 2017

Er du vores nye Instagram-reporter på Nordisk Råds session i Helsingfors?

Er du en haj på sociale medier, er mellem 18 og 25 år, og har du interesse for nordisk politik? Så kan du blive Instagram-reporter på årets største nordiske topmøde i Helsingfors: Nordisk Råds session 2017

Nordisk Råds session finder sted hvert år i november i et af de nordiske lande. Her mødes ministre, politikere og embedsmænd fra hele Norden i 3 dage for at sætte kursen for det nordiske politiske samarbejde. I år finder Nordisk Råds session sted i Helsingfors d. 31. oktober – 2. november.

Som Instagram-reporter overtager du vores Instagram-konto @NordiskSamarbejde og dækker sessionen samt Nordisk Råds prisuddeling på Instagram med tekst, video og billeder.

Vi tilbyder rejse, ophold og et honorar på 10.000 kr.* Du kommer med ind bag kulissen til en af de største politiske events i Norden og kommer helt tæt på nordisk politik. Som bonus bliver du en del af et af Nordens stærkeste kommunikationsteams, hvor kommunikatører fra hele Norden arbejder på at skabe interesse for Norden og nordisk politik.

* Hvis du har bosted i Helsingfors falder udgifter til rejse og ophold bort, men vi dækker transportomkostninger.

Ansøgningen

Lav en video, som overbeviser os om, hvorfor netop du skal være vores kommende Instagram-reporter. Videoen må gerne demonstrere noget af det du kan eller har lavet tidligere med billeder, tekst og video. Videoen skal må max. være på 180 sek.

Vi skal have videoen mandag senest 9. oktober. 

Du sender din ansøgning til webredaktionen@norden.org. I mailen skal du:
  • skrive et par ord om dig selv
  • sende et link til din video, som er oploadet på YouTube eller anden lignende kanal
  • angive din bopæl og alder
  • sende et link til din Instagram-konto og eventuelle andre platformer med dine billeder, tekst og video.

Du får svar senest fredag d. 13. oktober. Alle ansøgere får direkte svar via mail.

Du kan søge hvis 

  • du er mellem 18 og 25 år
  • du kan formilde på et af de skandinaviske sprog – dansk, norsk eller svensk
  • du bor i et af de nordiske lande
  • du har erfaring med formidling på sociale medier
  • du har en interesse for nordisk politik
  • du kan deltage på Nordisk Råds session og Nordisk Råds prisuddeling i Helsingfors d. 31. oktober – 2. november 2017.

Sådan vurderes din ansøgning

Vurderingen foretages på baggrund af din kreativitet, demonstration af evner inden for billeder, tekst og video, interesse for Norden samt at ovenstående kriterier er opfyldt.

Vil du vide mere før du søger?

Du kan sende dine spørgsmål til Cecilie Ravik, cecr@norden.org

Find os på instagram: Nordisk Samarbejde, @NordiskSamarbejde

Fotograf: Magnus Fröderberg/norden.org

Til toppen